Diget

Grundene på Diget i Ulstrup ligger på en lukket vej i den vestlige del af Ulstrup tæt på et mindre skovområde og Gudenåen. 

Boligområdet ligger i byzone.

Børnepasning, skoler og fritid
I kort afstand fra Diget finder I både forskellige pasningsmuligheder, folkeskole, bibliotek samt Ulstruphallerne, hvor det er muligt at dyrke en lang række fritidsaktiviteter.

Transport og trafik
Der er kun 2 km til Ulstrup Station, hvor du kan hoppe på toget flere gange i timen og komme til Aarhus på 45 min. 

Varmeforsyning og tilslutning
Varmeforsyningen sker fra Naturgasselskabet Midt/Nord I/S. Køber træffer selv aftale med selskabet om tilslutning efter de retningslinier, som selskabet fastsætter. Udgifterne hertil, herunder eventuelle tilslutningsafgifter er sælger uvedkommende.

Værd at vide

Hos Favrskov Kommune kan alle potentielle købere af en byggegrund til opførsel af bolig benytte sig af muligheden for at reservere en grund i 30 dage. 

Det giver dig tid til at undersøge relevante forhold som fx finansiering og byggetekniske forhold, inden du køber.

Det er gratis at reservere en grund.

Herunder kan du læse vilkårene:

Hvordan reserverer jeg?
Hvis du vil reservere en grund, skal du sende en mail til grundsalg@favrskov.dk med følgende information:

  • Dit fulde navn
  • Din nuværende adresse
  • Dit telefonnummer
  • Hvilken grund du ønsker at reservere

Reservationen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra os.

Varighed
Reservationen vil som udgangspunkt gælde i maksimalt 30 dage. Det er forudsat, at 30 dage er tid nok til at undersøge relevante forhold. Hvis du har en konkret begrundelse for, at 30 dage ikke er nok til at undersøge bestemte forhold, kan reservationen muligvis forlænges.

Svar inden for fire dage
Modtager Favrskov Kommune et købstilbud fra anden side, har du en frist på fire kalenderdage til at meddele kommunen, om du ønsker at udnytte reservationen og dermed købe grunden. Fristen bliver regnet fra datoen, hvor du skriftligt bliver bedt om at tage stilling. 

Ophør af reservation
Reservationen ophører, hvis Favrskov Kommune modtager et væsentligt højere købstilbud på grunden. Et væsentligt højere bud indikerer, at markedsprisen er højere end den annoncerede pris. Kommunen er i henhold til lovgivningen forpligtet til at sælge til markedsprisen. Grunden vil derfor blive udbudt offentligt til salg. Grunden kan ikke reserveres før eller under et udbud.

Favrskov Kommune kan på ethvert tidspunkt i reservationsperioden bede dig tage stilling til, om du ønsker at købe grunden.

Når du køber en boliggrund af Favrskov Kommune er grunden altid byggemodnet og afsat i marken. Kommunen har i forbindelse med byggemodningen foretaget jordbundsundersøgelser af grundene (én boring pr. grund). 

Når du køber en grund på Diget, er der i grundprisen indregnet følgende udgifter til forsyning:

  • Kloakering - Detailkloak udføres med tilslutningsmulighed for hver ejendom, idet regn- og spildevandsstik føres ca. 1 m. ind på grunden. Anlægsudgifterne hertil er indregnet i købesummen. Køber betaler mulige fremtidige anlægsudgifter, som måtte blive pålignet ejendommen samt den vandafledningsafgift, der bliver pålagt ejendommen.
  • Varmeforsyning - Varmeforsyningen sker fra Naturgasselskabet Midt/Nord I/S. Køber træffer selv aftale med selskabet om tilslutning efter de retningslinier, som selskabet fastsætter. Udgifterne hertil, herunder eventuelle tilslutningsafgifter er sælger uvedkommende.
  • Vandforsyning - Vandforsyningen sker fra Ulstrup Vandværk, der har fremført vandledning med stik afsluttende med stophane i skel. Anlægsudgifter og tilslutningsafgifter er indregnet i købesummen.
  • Elektricitetsforsyning - Elektricitetsforsyningen sker fra Energi Midt, der har ladet fremføre jordkabel til sikringsskab. Stikledning er som stikledningstamp ført ind på hver enkelt parcel, hvilket der skal tages højde for ved installation til ejendommen. Endvidere er anlægsudgifterne til ledningstamp indregnet i købesummen.
  • Bredbåndsnet - EnergiMidt har fremført bredbånd med mulighed for tilslutning for hver ejendom. Anlægsudgiften her til er indeholdt i købesummen. Fremføringen af bredbånd giver mulighed for køb af forskellige “pakker” hos Energi Midt.

Der er en række udgifter, som ikke er indregnet i grundprisen, og som du derfor selv skal betale:

  • En tilslutningsafgift og stik til fællesantenne, internet/fiberbredbånd og telefon. Afgiften skal betales til det forsyningsselskab, der står for dækningen af området.
  • Forsyningsanlæg og forsyningsledninger af enhver art på grunden. Det gælder også ledningsføring fra et kabelskab til grundens skel, når kabelskabet ikke er placeret i grundens skel.
  • Kloaksystemet indenfor det solgte areals skel.
  • Samtlige stikledninger på grunden. Også vandstik fra målerbrønd til hus.
  • Eventuelle jordbundsprøver.

Langt de fleste byggefirmaer er bekendte med flere af disse punkter, og ofte håndterer og varetager for dig som eventuel bygherre.

Købsaftalen
En købsaftale er på vilkår, som er godkendt af Favrskov Byråd. Det betyder, at det ikke er muligt at forhandle og dermed ændre vilkårene i forbindelse med køb af en boliggrund.

Fortrydelsesret
Du har som køber en fortrydelsesret på 6 hverdage. Det er 6 hverdage regnet fra den dag aftalen indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold.

Hvis du skulle fortryde, skal din skriftlige meddelelse om fortrydelsen derfor være modtaget af Favrskov Kommune, Køb og Salg – senest på den 6. hverdag efter den dato, hvor aftalen blev indgået. Ved beregningen af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag. Hvis aftalen indgås ved, at du accepterer et salgstilbud fra kommunen, regnes fristen dog fra den dag, hvor du er blevet bekendt med kommunens tilbud.

Byggefrist, udstykning og videresalg
Som køber forpligter du dig til at begynde opførelsen af et byggeri på ejendommen inden to år fra overtagelsesdagen. Byggeriet skal stå færdigt inden tre år fra overtagelsesdagen.

Videresalg, herunder enhver form for udstykning, kan ikke finde sted uden Favrskov Kommunes samtykke, før der står et færdigt byggeri på grunden.

Kommunens tilbagekøbsret
Favrskov Kommune har en ret - men ikke en pligt - til at købe grunden tilbage, hvis købsaftalen misligholdes.

Ønsker du at videresælge en ubebygget grund, har kommunen endvidere en ret - men ikke en pligt - til at tilbagekøbe grunden. Hvis kommunen ikke ønsker at købe grunden tilbage, har du ret til at videresælge grunden til anden side - kommunen skal dog godkendes såvel køber som salgspris. Salgsprisen kan forventes godkendt, når denne ikke overstiger den oprindelige købesum med et tillæg på 10% for hvert fuld år, du har ejet grunden.

Når du har fundet den helt rigtige grund kontakter du Køb & Salg.

Det kan du gør pr. mail - grundsalg@favrskov.dk.

Du skal oplyse:

  • Navn på køber(ne)
  • Adresse
  • Tlf.nr.
  • Mail-adresse
  • Dit ønske til overtagelsesdag (den 1. i måneden - senest tre måneder efter aftalens indgåelse)

Vi udarbejder en købsaftale, som du modtager digitalt til underskrift. Når du har underskrevet købsaftalen modtager du digitalt, faktura til betaling på 10 procent af grundens pris.

Restkøbesum og den halve tinglysningsafgift betales via tilsendt faktura på overtagelsesdagen.

Har du spørgsmål til købsaftalens indhold, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte Køb & Salg.

Vi sørger for, at handlen bliver tinglyst digitalt, når hele købesummen er betalt. På www.tinglysning.dk skal du med din Nem-id skrive under på skødet.

Diget 5
Ledig
Areal
1.055 m²
Minimum pris (inkl. moms)
258.300 kr.
Diget 7
Ledig
Areal
963 m²
Minimum pris (inkl. moms)
235.800 kr.
Diget 11
Ledig
Areal
1.178 m²
Minimum pris (inkl. moms)
288.000 kr.
Diget 15
Reserveret
Areal
1.251 m²
Minimum pris (inkl. moms)
306.000 kr.
Diget 1
Solgt
Areal
0 m²
Diget 2
Solgt
Areal
0 m²
Diget 3
Solgt
Areal
0 m²
Diget 4
Solgt
Areal
0 m²
Diget 6
Solgt
Areal
0 m²
Diget 8
Solgt
Areal
0 m²
Diget 9
Solgt
Areal
0 m²
Diget 10
Solgt
Areal
0 m²
Diget 12
Solgt
Areal
0 m²
Diget 14
Solgt
Areal
0 m²