Hadsten - byliv, natur, tog og E45
En moderne by til hele livet
Hadsten er med sine ca. 8.000 indbyggere en by med mange gode tilbud og faciliteter. Byen har alt, hvad man skal bruge i hverdagen af daginstitutioner, skoler, gymnasium, øvrige uddannelsesinstitutioner, dagligvarebutikker og et bredt udvalg af detailbutikker.
Børnepasning, skoler og fritid
Byen har flere skoler og et stærkt tilbud af daginstitutioner med pasningsgaranti fra barnets 26. uge.
Se mere om skole og børnepasning her.
Hadsten har et rigt foreningsliv og der findes masser af muligheder for et aktivt fritidsliv. Gode sportsfaciliteter og naturen uden for døren giver mulighed for, at du kan få dig rørt - både alene og sammen med andre. Desuden har Hadsten sit eget bibliotek, og kulturhus.
Transport og trafik
Centralt i byen ligger rutebil- og togstation, hvor der fra sidstnævnte i dagtimerne er tre afgange i timen. Det gælder både mod såvel Aarhus/København som Randers/Aalborg, idet alle IC-tog samt flere regionaltog standser i byen. Ligeledes går der jævnligt både tog og busser mod Viborg.
Nærmeste tilkørsel til motorvej E45 ligger kun 7 km væk.