Meget mere Favrskov

Favrskov Kommune findes i rigtig mange afskygninger. Vi har byer i mange størrelser, nogle der ligger tæt på Aarhus, nogle med togforbindelse til hele landet og andre igen med vidunderlig natur i baghaven.

Er du til landsbyidyl, eller betyder det mere for dig, at du kan være i Aarhus C på 20 minutter? Læs mere om Favrskovs lokalområder her.

Ulstrup

Ulstrup er et smukt og stærkt lille lokalsamfund lige ved Gudenåen. Byen er kendetegnet ved sin smukke natur og aktive forenings- og kulturliv. 

Ulstrup er desuden en stationsby, som gør det nemt at komme ind til fx Aarhus eller Viborg.

Se ledige byggegrunde i Ulstrup
Ulstrup By

Hadsten

Hadsten er med sine 8.000 indbyggere en by, der har det hele. Der er daginstitutioner, skoler, gymnasium, masser af dagligvarebutikker og et bredt udvalg af detailbutikker.

Byen er på InterCity-nettet og ligger tæt på den østjyske motorvej E45, så du kan nå Aarhus på 20 minutter med både bil og tog.

Se ledige byggegrunde i Hadsten
Hadsten

Hammel

Der er mange gode grunde til at bo i Hammel. Byen er centralt placeret i Østjylland, hvilket åbner for gode jobmuligheder i de mange større byer i oplandet - herunder Aarhus, Randers, Silkeborg og Viborg.

Se ledige byggegrunde i Hammel
Hammel by

Lading

Leder du efter et sted, hvor du kan bo billigt og natursmukt og samtidig være tæt på Aarhus? Så er Lading nok noget for dig. Her får du landsbyidyl, skov og sø, men du er tæt på E45 og har kun 15 km til Aarhus.

Se ledige boliggrunde i Lading
Sydmarken i Lading

Voldum

Voldum er en by i vækst. Her er skøn natur og en masse gode faciliteter, der gør byen attraktiv for børnefamilien. Byen har både vuggestue, børnehave, skole, indkøbsmuligheder, lægehus og en moderne sportshal fyldt med gode fritidstilbud.

Fra Voldum har du desuden kun 10 min. til E45 og 10 km fra Hadsten med gode togforbindelser.

Se ledige byggegrunde i Voldum
Voldum

Thorsø

Thorsø er en by, hvor vi hilser på hinanden og mødes på kryds og tværs til arrangementer såsom kaberet, julemarked og den årlige Engsfest.

Byen har et godt drive og står sammen om at danne rammerne for byens videre udvikling og stærke fællesskab. Friluftsbadet og det tilhørende aktivitetscenter er byens helt store trækplastre i tillæg til motionscenter, idræts- og boldbaner og byens idrætsforening og Thorsø Rideklub.

Flytter du til Thorsø vil du opleve, at bo i naturskønne omgivelser og gode mulighed for, at få meget hus for pengene.

Se ledige byggegrunde i Thorsø
Thorsø By

Vissing

Du vil opleve at komme til at bo i idylliske omgivelser tæt ved de mange kulturelle tilbud i Hadsten herunder Kulturhuset Sløjfen, biograf og Modelbanemuseet. I Hadsten er der et hyggeligt gågade-miljø med en initiativrig cityforening, der arrangere større og mindre events året rundt.

Det er let at komme på den østjyske motorvej E45, og fra Hadsten kan du opnå direkte togforbindelse med InterCity-tog til Aarhus, Aalborg og København samt direkte tog til Viborg.

Se ledige byggegrunde i Vissing
Vissing