Attraktive byggegrunde tæt på skole, indkøb og natur

Nu kan du købe en grund på tredje og sidste etape af Ridder Munks Vej, der er et attraktivt nyt boligområde i den nordlige ende af Thorsø.

Ridder Munks Vej ligger på kanten mellem by og land. Fra udstykningen kan du se ud over de åbne vidder mod nord, mens du mod syd har alle hverdagens bekvemmeligheder inden for gå- og cykelafstand.

Fra grundene på Ridder Munks Vej er der 500 meter til skole, SFO, boldbaner og sportshal, 1 km til Thorsø Børnehus og 1,5 km til gode indkøbsmuligheder i den lokale Meny. Byens populære friluftsbad ligger også inden for gåafstand. 

Er du på udkig efter en attraktivt beliggende byggegrund i en hyggelig lille by med et stærkt sammenhold, så tag et kig på de nye grunde på Ridder Munks Vej.

Værd at vide

Hos Favrskov Kommune kan alle potentielle købere af en byggegrund til opførsel af bolig benytte sig af muligheden for at reservere en grund i 30 dage. 

Det giver dig tid til at undersøge relevante forhold som fx finansiering, jordbundsforhold og andre byggetekniske forhold, inden du køber.

Det er gratis at reservere en grund.

Herunder kan du læse vilkårene:

Hvordan reserverer jeg?
Hvis du vil reservere en grund, skal du sende en mail til grundsalg@favrskov.dk med følgende information:

  • Dit fulde navn
  • Din nuværende adresse
  • Dit telefonnummer
  • Din e-mail
  • Hvilken grund du ønsker at reservere

Reservationen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra os.

Det er ikke muligt at reservere en grund telefonisk.

Varighed
Reservationen vil som udgangspunkt gælde i maksimalt 30 dage. Det er forudsat, at 30 dage er tid nok til at undersøge relevante forhold. Hvis du har en konkret begrundelse for, at 30 dage ikke er nok til at undersøge bestemte forhold, kan reservationen muligvis forlænges.

Fire dages svarfrist ved bud
Modtager Favrskov Kommune et købstilbud fra anden side, har du en frist på fire kalenderdage til at meddele kommunen, om du ønsker at udnytte reservationen og dermed købe grunden. Fristen bliver regnet fra datoen, hvor du skriftligt bliver bedt om at tage stilling. 

Ophør af reservation ved overbud
Reservationen ophører, hvis Favrskov Kommune modtager et væsentligt højere købstilbud på grunden. Et væsentligt højere bud indikerer, at markedsprisen er højere end den annoncerede pris. Kommunen er i henhold til lovgivningen forpligtet til at sælge til markedsprisen. I disse tilfælde vil de interesserede parter indgå i et miniudbud, hvor grunden sælges til højeste bud over mindsteprisen.

Favrskov Kommune kan på ethvert tidspunkt i reservationsperioden bede dig tage stilling til, om du ønsker at købe grunden.

Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på grundsalg@favrskov.dk.

Når du har fundet den helt rigtige grund, kontakter du Køb & Salg-teamet ved Favrskov Kommune på grundsalg@favrskov.dk.

Her skal du oplyse:

  • Navn på køber(ne)
  • Nuværende adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Dit ønske til overtagelsesdag (den 1. i måneden - senest tre måneder efter aftalens indgåelse)

Vi udarbejder en købsaftale, som du modtager digitalt til underskrift.

Senest 10 hverdage efter, at købsaftalen er underskrevet af begge parter, stiller købers pengeinstitut garanti for købesummen. Garantien udstedes til Favrskov Kommune. Garantien stilles af et dansk anerkendt pengeinstitut.

Senest en uge før overtagelsesdagen vil der blive udsendt en faktura på købesummen (garantisummen) samt handelsomkostningerne til købers digitale postkasse. Når Favrskov Kommune har modtaget betalingen, vil der blive tinglyst endeligt skøde.

Såfremt køber ønsker at betale købesummen frem for at stille garanti, skal købesummen betales til Favrskov Kommune senest 10 hverdage efter, at købsaftalen er underskrevet af begge parter. Køber vil modtage en faktura på beløbet.

Vi sørger for, at handlen bliver tinglyst digitalt, når hele købesummen er betalt. På www.tinglysning.dk skal du med din Nem-id skrive under på skødet.

Købsaftalen er gældende og uden forbehold
En købsaftale er på vilkår, som er godkendt af Favrskov Byråd. Det betyder, at det ikke er muligt at forhandle og dermed ændre vilkårene i forbindelse med køb af en boliggrund. Det er heller ikke muligt at indgå en købsaftale med forbehold for f.eks. godkendelse af bank eller advokat.

Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på grundsalg@favrskov.dk.

Når du køber en boliggrund af Favrskov Kommune er grunden altid byggemodnet og afsat i marken. Kommunen har i forbindelse med byggemodningen foretaget jordbundsundersøgelser af grundene (én boring pr. grund).

Når du køber en grund på Ridder Munks Vej, er der i grundprisen indregnet følgende udgifter til forsyning:

  • Tilslutningsbidrag til regn- og spildevand (Favrskov Spildevand)
  • Tilslutningsbidrag til EL-forsyning (N1)
  • Hovedanlægs-, forsyningslednings- og stikledningsbidrag til vand (Thorsø Vandværk)
  • Byggemodningsbidrag for fjernvarme (Thorsø Fjernvarmeværk)

Der er en række udgifter, som ikke er indregnet i grundprisen, og som du derfor selv skal betale:

  • Kloaksystemet inden for det solgte areals skel.
  • Samtlige stikledninger på grunden. Også vandstik fra målerbrønd til hus.
  • Forsyningsanlæg og forsyningsledninger af enhver art på grunden..
  • Stikledningsbidrag til fjernvarme og evt. ekstra meter stikledning.
  • En tilslutningsafgift og stik til fællesantenne, internet/fiberbredbånd og telefon. Afgiften skal betales til det Forsyningsselskab, der står for dækningen af området.
  • Eventuelle ekstra jordbundsprøver – ud over den kommunen har betalt for.

Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på grundsalg@favrskov.dk.

Købsaftalen
En købsaftale er på vilkår, som er godkendt af Favrskov Byråd. Det betyder, at det ikke er muligt at forhandle og dermed ændre vilkårene i forbindelse med køb af en boliggrund. Det er heller ikke muligt at indgå en købsaftale med forbehold for f.eks. godkendelse af bank eller advokat.

Fortrydelsesret
Du har som køber en fortrydelsesret på seks hverdage. Det er seks hverdage regnet fra den dag aftalen indgås.

Hvis du skulle fortryde, skal din skriftlige meddelelse om fortrydelsen derfor være modtaget af Favrskov Kommunes Køb og Salg-team senest på den sjette hverdag efter den dato, hvor aftalen blev indgået. Ved beregningen af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag. Hvis aftalen indgås ved, at du accepterer et salgstilbud fra kommunen, regnes fristen dog fra den dag, hvor du er blevet bekendt med kommunens tilbud.

Byggefrist, udstykning og videresalg
Som køber forpligter du dig til at begynde opførelsen af et byggeri på ejendommen inden to år fra overtagelsesdagen. Byggeriet skal stå færdigt inden tre år fra overtagelsesdagen.

Videresalg, herunder enhver form for udstykning, kan ikke finde sted uden Favrskov Kommunes samtykke, før der står et færdigt byggeri på grunden.

Kommunens tilbagekøbsret
Favrskov Kommune har en ret - men ikke en pligt - til at købe grunden tilbage, hvis købsaftalen misligholdes.

Ønsker du at videresælge en ubebygget grund, har kommunen endvidere en ret - men ikke en pligt - til at tilbagekøbe grunden. Hvis kommunen ikke ønsker at købe grunden tilbage, har du ret til at videresælge grunden til anden side - kommunen skal dog godkendes såvel køber som salgspris. Salgsprisen kan forventes godkendt, når denne ikke overstiger den oprindelige købesum med et tillæg på 10 % for hvert fuld år, du har ejet grunden.

Spørgsmål?
Er du i tvivl om noget, kan du kontakte Køb og Salg-teamet ved Favrskov Kommune på grundsalg@favrskov.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Køb og Salg-teamet på grundsalg@favrskov.dk

Ridder Munks Vej 105
Ledig
Areal
887 m²
Minimum pris (inkl. moms)
495.000 kr.
Ridder Munks Vej 107
Ledig
Areal
882 m²
Minimum pris (inkl. moms)
495.000 kr.
Ridder Munks Vej 109
Ledig
Areal
892 m²
Minimum pris (inkl. moms)
550.000 kr.
Ridder Munks Vej 111
Ledig
Areal
900 m²
Minimum pris (inkl. moms)
525.000 kr.
Ridder Munks Vej 113
Ledig
Areal
940 m²
Minimum pris (inkl. moms)
530.000 kr.
Ridder Munks Vej 115
Ledig
Areal
991 m²
Minimum pris (inkl. moms)
575.000 kr.
Ridder Munks Vej 117
Ledig
Areal
1.061 m²
Minimum pris (inkl. moms)
520.000 kr.
Ridder Munks Vej 121
Ledig
Areal
1.048 m²
Minimum pris (inkl. moms)
550.000 kr.
Ridder Munks Vej 123
Ledig
Areal
1.098 m²
Minimum pris (inkl. moms)
510.000 kr.
Ridder Munks Vej 125
Ledig
Areal
1.011 m²
Minimum pris (inkl. moms)
520.000 kr.
Ridder Munks Vej 127
Ledig
Areal
933 m²
Minimum pris (inkl. moms)
495.000 kr.
Ridder Munks Vej 129
Ledig
Areal
1.029 m²
Minimum pris (inkl. moms)
525.000 kr.
Ridder Munks Vej 131
Ledig
Areal
982 m²
Minimum pris (inkl. moms)
510.000 kr.
Ridder Munks Vej 135
Ledig
Areal
840 m²
Minimum pris (inkl. moms)
425.000 kr.
Ridder Munks Vej 137
Ledig
Areal
935 m²
Minimum pris (inkl. moms)
520.000 kr.
Ridder Munks Vej 139
Ledig
Areal
926 m²
Minimum pris (inkl. moms)
520.000 kr.
Ridder Munks Vej 141
Ledig
Areal
842 m²
Minimum pris (inkl. moms)
425.000 kr.
Ridder Munks Vej 143
Ledig
Areal
1.066 m²
Minimum pris (inkl. moms)
460.000 kr.
Ridder Munks Vej 145
Ledig
Areal
1.270 m²
Minimum pris (inkl. moms)
500.000 kr.
Ridder Munks Vej 147
Ledig
Areal
1.011 m²
Minimum pris (inkl. moms)
450.000 kr.
Ridder Munks Vej 149
Ledig
Areal
1.082 m²
Minimum pris (inkl. moms)
450.000 kr.
Ridder Munks Vej 151
Ledig
Areal
1.075 m²
Minimum pris (inkl. moms)
425.000 kr.
Ridder Munks Vej 119
Solgt
Areal
1.001 m²
Minimum pris (inkl. moms)
495.000 kr.
Salgspris (inkl. moms)
510.000 kr.