Velkommen til kulturhistorien i Norring-skovene

Området har først og fremmest en imponerende og meget tæt koncentration af gravhøje.

Modsat det dyrkede land har der her ikke været dybdegående pløjning og jordbehandling, og derfor er gravhøjene i skovene ret velbevarede.

Der er et stort sammenhængende stinetværk i skovene, som kommer meget tæt forbi gravhøjene.

Skovene ejes af Frijsenborg Gods, og de har et samlet areal på ca. 4,3 km2 – godset ejer næsten 49 km2 skov og er dermed et af landets største private skovdistrikter.

De 33 fredede og stadig synlige gravhøje i Norring-skovene vidner tydeligt om en mere bofast stamme i sen middelalder og ikke mindst bronzealderen ( 1.700 – 500 f. Kr. ). Højgruppen ”Tinghøje” i sydsiden af Norringure-skov giver et flot indtryk af, hvorledes højene over tid samlede sig i grupper på landskabets højeste parti omkring 70 meter over havet.

Stednavnet ”Tinghøje” blev sikkert først tilknyttet højgruppen i middelalderen og formodes at have fungeret som områdets tingsted.

På grund af menneskelig aktivitet i skovene i middelalderen, var området på dette tidspunkt ret træfattigt. De mange ”Højryggede agre” i skovene vidner om, at store dele af skovene har været opdyrket. De ses som små langstrakte og parallelle forhøjninger i skovbunden og opstod som følge af modsat rettet pløjning ud fra voldens midte.

Sådan kommer du til fortidsminderne i Norring-skovene

Der er parkeringsplads langs Skanderborgvej mellem Haldum og Foldby.

Her er der også infotavle, som viser stisystemet og fortæller mere om kulturhistorien i skovene. Ruten som aftegnet her (længde på ca. 4 km) er blot et forslag, da der er mange andre mindre skovstier i området.