Attraktiv storparcel i Ulstrup til opførelse af tæt-lave boliger
Favrskov Kommune sælger nu en centralt beliggende storparcel til salg i Ulstrup. Storparcellen er under udstykning og får adressen Østergade 10A.
Storparcellen ligger i Ulstrup midtby - tæt på dagligvareindkøb, læge, Ulstruphallerne, plejecenter m.v. Der er ca. 700 meter til Ulstrup Station med togforbindelse til hele landet.
Med kun ca. 350 meter til Gudenåen kommer boligerne desuden til at ligge meget attraktivt i forhold til outdoor-aktiviteter og andre oplevelser i naturen.
Storparcellen udbydes som første del af en større lokalplan, der giver plads til et nyt blandet boligområde med både rækkehuse og fritliggende enfamiliehuse.
Storparcellen er ca. 2.800 m2, og der kan opføres op til 8 tæt-lave boliger på grunden. Der kan udstykkes 8 selvstændige grunde, som alle skal være mindst 250 m2. Bebyggelsesprocenten er 40 for den enkelte grund, hvilket svarer til 8 boliger af 100 m2.
Øvrige rammer og vilkår er beskrevet nærmere i salgsmaterialet og de øvrige bilag.
 
Pris
Storparcellen sælges til en mindstepris på 1,3 mio. kr. ekskl. moms og tilslutningsbidrag – dog er der betalt tilslutningsbidrag for regn- og spildevand.
Købers besparelse i forhold til tilslutningsbidrag for regn og spildevand til Favrskov Forsyning er 64.896 kr. ekskl. moms pr. boligenhed (2025 priser).
 
Kontakt
Har du spørgsmål til grunden, udbuddet eller har du problemer i forbindelse med indsendelse af bud, kan du kontakte Helle Langkjær på hlan@favrskov.dk eller 29 74 70 16.