Storparcel på Borgergade i Sall
Storparcellen sælges til tæt/lav boligbebyggelse.
Sall ligger 4 km fra Hammel, som har en god beliggenhed midt mellem Århus, Randers, Viborg og Silkeborg. Der er stiforbindelse fra Sall til Hammel og fra Sall til Thorsø.
Sall er med et indbyggertal omkring 234 en aktiv by med mange frivillige tiltag, sociale arrangementer og et velfungerende forsamlingshus.
Storparcellen er beliggende i den østlige del af Sall by, nord for Borgergade/Frijsendalvej. Nord for storparcellen ligger Frijsendal Friskole, og mod øst er der åbent land.